Seneste nyt

Kæk bemærkning førte til krammer fra Jesper Christiansen

af

En kæk bemærkning fra Jacques på Twitter førte til en krammer fra Jesper Christiansen og et helt nymalet NFC-fitnessrum.

Man skal passe på med, hvad man lover på sociale medier – de glemmer nemlig aldrig.

Da vi tilbage i juli præsenterede den tidligere F.C. København-målmand Jesper Christiansen som ny målmandstræner, fik det masser af folk op af stolene.

En af dem var den erklærede FCK-fan Jacques, der dog i samme moment lagde mærke til den efterhånden slidte hvide væg på vores fitnessrum bag Claus Jensen og Jesper Christiansen på præsentationsbilledet.
 
Heldigvis er Jacques maler, og han tilbød derfor på Twitter, at han ville male vores fitnessrum, hvis han fik et kram af Jesper.
 
Vi kører selvfølgelig altid gerne ud med en god krammer, så for få uger siden stod vores fitnessrum atter helt skarpt i malingen.
 
Tak for Jacques og ikke mindst til internettet, der aldrig glemmer.