Seneste nyt

Joachim Wagner: Derfor købte jeg folkeaktier i NFC

af

Nakskov-drengen Joachim Wagner er aktionær i Nykøbing FC, og han opfordrer dig til at blive det samme.

Med 266 kampe og 75 mål for Nykøbing FC ved Joachim Wagner om nogen, hvad det vil sige at være NFC’er.

Angriberen har klubben under huden, og han valgte da muligheden opstod også at blive folkeaktionær og dermed medejer af Nykøbing FC.

– Jeg har været i Nykøbing FC i hele min seniorkarriere, så det er klart, at klubben betyder noget helt specielt for mig. Jeg vil gøre alt for at hjælpe klubben både på og udenfor banen, så det at kunne være med til at bringe topfodbolden tilbage til regionen på andre måder end via præstationer på banen gjorde, at jeg ikke var jeg ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle jeg være aktionær, siger Joachim Wagner.

Et af fokuspunkterne for udviklingen af Nykøbing FC er satsningen på ungdommen og på de mange lokale talenter, der er på landsdelen. Vi vil i fremtiden have et hold, der består af spillere fra regionen, og det ligger i klubbens DNA at udvikle egne talenter.

Joachim Wagner er et skoleeksempel på netop dette fokus, og at klubben lægger stor vægt på den lokale forankring gjorde ligeledes, at Joachim Wagner valgte at købe folkeaktier.

– Jeg har selv taget turen fra ungdomsspiller i Nakskov til seniorspiller i Nykøbing FC, så for mig betyder det utroligt meget, at klubben fortsat har stort fokus på udviklingen af dygtige ungdomsspillere fra hele landsdelen. Ved at købe folkeaktier i Nykøbing FC er jeg med til at sikre fremtiden for Nykøbing FC og fodbolden på Lolland-Falster, og det håber jeg, at mange andre også vil være med til via en investering i klubben, siger Wagner.

Sammen skal vi eje Lolland-Falsters fodboldflagskib, og sammen skal vi skrive historie.

Hvert køb af en folkeaktie bringer os derfor tættere på at kunne realisere drømmen om at bringe topfodbolden tilbage til landsdelen, og din investering har enorm værdi.

En folkeaktie koster 1000,- kr. og kan købes ved indbetaling via enten bankoverførsel eller mobilepay.

Du indbetaler derfor 1000,- kr. pr. aktie du ønsker at investere i – altså eksempelvis 5000,- kr. hvis du ønsker at investere i fem aktier.

De bedes mærke din overførsel ’Aktie’ samt skrive dit telefonnummer, så vi kan kontakte dig vedrørende din investering.

Bankoverførsel:

Konto nr: 0748312420

Reg nr: 2559

Mobilepay:

10891