Nykøbing FC – Boldklubben Avarta

MO.VE træningsanlæg

UDE

lør 22 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Jens Olsen: Vi har højere til loftet

af

Cheftræneren glæder sig over indsatsen i dagens 2-0-sejre over Thisted, men mener samtidig, at holdet kan gøre det endnu bedre.

Der var store smil hele vejen rundt i Nykøbing FC’s omklædningsrum efter dagens 2-0-sejr over Thisted.

Cheftræneren var da også meget tilfreds med sejren, der ifølge ham var ganske fortjent.

– Jeg synes, at det er en fortjent sejr. Vi leverede en rigtig flot indsats i sidste weekend mod Viborg, og jeg er meget tilfreds med det spændingsniveau, som vi rammer igen i dag. Jeg synes, at vi var det bedste hold i dag, og det var fuldt fortjent, at vi vandt.

– Vi er i god kontrol kampen igennem, og jeg er især tilfreds med de første 30 minutter i hver halvleg. Vi tillader ikke Thisted at komme til noget, og samtidig så bør vi jo egentlig selv score flere end de to, vi gør.

– Der er stadig nogle skønhedsfejl undervejs, og vi kommer til at lukke Thisted lidt ind i kampen samtidig med, at vi giver dem nogle dumme standardsituationer, som vi så heldigvis håndterer rigtig fint i dag. Det var en virkelig god sejr for os, fortæller Jens Olsen.

2-0-sejren fejler bestemt ingenting, men cheftræneren kan sagtens finde områder, hvor spillet kan forbedres endnu mere. Det ændrer dog ikke på glæden over sejren – tværtimod.

– Vi ved, at vi har højere til loftet. Vi spillede ikke op til vores bedste i dag, men når man kan sige det og alligevel vinder, så står man kun med en endnu bedre følelse.

– Nu skal vi selvfølgelig lige synke spyttet, men nu har vi fået fire point efter de første to kampe, der begge har været på svære udebaner, og det er i den grad godkendt.

Næste opgave for Nykøbing FC er på onsdag, hvor Lyngby BK venter i pokalturneringen.