Nykøbing FC og Jannich Storch har også i fremtiden glæde af hinanden, da Storchs kontrakt er blevet forlænget til udgangen af 2020.
Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Jannich Storch har forlænget sin aftale med Nykøbing FC frem til udgangen af 2020.
Storch har udviklet sig flot i løbet af sin tid i Nykøbing FC, og sportsdirektør Claus Jensen glæder sig da også over, at parterne fortsat har papir på hinanden frem til næste års udgang.
– Vi er glade for, at Jannich nu foreløbigt er i Nykøbing FC frem til udgangen af 2020. Jannich har udviklet sig godt over det lille år, som han har været i klubben, og han er sammen med Sebastian Olsen med til at gøre os utroligt stærke på målmandsposten.
– Den skarpe daglige konkurrence mellem Jannich og Sebastian og arbejdet med målmandstræner Thomas Frederiksen har været med til at udvikle Jannich, og vi har set en stor fremgang siden, at han kom til klubben sidste vinter. Vi er meget tilfredse med, at Jannich også i 2020 er NFC-spiller, siger Claus Jensen.
Jannich Storchs nye aftale løber nu frem til 31. december 2020.