
Teknisk chef Jan Michaelsen stopper efter sæsonen i Nykøbing FC, da Jan Michaelsen søger nye udfordringer.
I de seneste tre år har Jan Michaelsen både stået i spidsen for talentudviklingen i Nykøbing FC som teknisk chef og været forsvarstræner for førsteholdet.
Når denne sæson slutter, stopper samarbejdet dog mellem de to parter.
Manager Claus Jensen udtaler;
– Vi har været rigtig glade for at have Jan i klubben, og han har i løbet af de seneste tre år gjort en forskel i vores spirende talentmiljø. Vi kommer selvfølgelig til at savne ham i både talent- og førsteholdsmiljøet, men vi ønsker ham al muligt held og lykke fremover, siger Jensen.
Også den nu snart tidligere tekniske chef, Jan Michaelsen, glæder sig over de seneste tre år i klubben.
– Det har været en fornøjelse at være i Nykøbing FC – både som teknisk chef og forsvarstræner omkring førsteholdet. Klubben er fyldt med dygtige og gode mennesker, hvorfor jeg også er helt tryg omkring, at klubben går en rigtig god fremtid i møde. Jeg ønsker alt det bedste fremover for Nykøbing FC, siger Michaelsen.
Tak til Jan Michaelsen for tre gode år.