Seneste nyt

Jakob Bonde vinder årets ‘bjørn’

af

Nykøbing FC har en stolt tradition med at kåre årets spiller efter sidste kamp, og dette års vinder blev Jakob Bonde.

Jakob har udviklet sig flot i løbet af den netop afsluttede sæson,. Han har både vist sit værd i kamp, men så sandelig også på træningsbanen, hvor han er trådt i karakter som en af holdets ledere. Han har sat en tyk streg under sin vigtighed for klubben siden hans retur fra Italien for to år siden.

Derudover har han vist sin store alsidighed, da han både har gjort det godt i midterforsvaret og på den centrale midtbane.

Klubben valgte derfor efter kampen mod Skive at uddele årets ‘bjørn’ til Jakob Bonde, der dermed nu får sit navn på bjørnen ved siden af mange tidligere store spillere i Nykøbing FC.