Tirsdag d. 24. juli klokken 17:00 arrangerer vi Fandag i NFC Syd. Kom og støt spillerne frem mod sæsonstart.
Sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og der er nu kun en række træningspas, en træningskamp mod Hvidovre og en tur til Belt Cup i Lübeck før, at det for alvor går løs igen.
Intensiteten stiger derfor gradvist på træningsbanen, og vi håber også, at det efterhånden er begyndt at krible hos jer for igen at komme i CM Arena og støtte holdet frem mod tre point.
Allerede d. 24. juli tager vi dog hul på opvarmningen til sæsonåbneren, når vi for andet år i træk afholder Fandag.
Kom og støt drengene, få en snak med dem efter den åbne træning og nyd en hyggelig aften sammen med dine medfans, der også brænder for Nykøbing FC.
Efter den åbne træning er du ligeledes inviteret til et oplæg af sportsdirektør Claus Jensen, der vil fortælle om ambitionerne for den kommende sæson. Der vil ligeledes være åbent for efterfølgende spørgsmål.
Der vil desuden være åben for køb af øl og vand i NFC Syds café.
Vi glæder os helt afsindigt til at se jer igen!
Program:
17:00: Åben træning
18:30: Autografskrivning og fællesbillede med fans og spillere.
18:45: Oplæg ved sportsdirektør Claus Jensen