Tirsdagens træningskamp mod HB Køge bliver i henhold til forsamlingsforbuddet uden tilskuere.
Når Nykøbing FC tirsdag d. 2. februar spiller træningskamp mod HB Køge, bliver det i henhold til forsamlingsforbuddet uden tilskuere.
For selvom vi savner jeres opbakning, må vi samtidig sande, at Covid 19-situationen endnu betyder, at vi ikke må samles mere end fem personer. Her er professionelt sport dog endnu undtaget, hvorfor træningskampen kan gennemføres under beskyttede forhold.
Det betyder, at vi på det kraftigste vil opfordre folk til at blive hjemme og ikke møde op hverken på eller udenfor anlægget til kampen mod HB Køge.
Selve anlægget bliver spærret af for folk, der ikke har et ansættelsesmæssigt forhold til klubben.
Vi håber, at alle efterlever opfordringen og udviser samfundssind, så vi forhåbentlig inden længe kan samles flere og allerhelst i CM Arena til forårets første kamp d. 13.marts mod Avarta.