Der forventes mange Vejle BK-fans til lørdagens kamp i Lollands Bank Park, hvorfor der her følger lidt nødvendig information.
Lørdag gæster traditionsklubben Vejle BK Lollands Bank Park, og vi glæder os meget til besøget fra ’Jyllands Rubin’.
Vejle BK har normalvis stor opbakning med på udebane, og efter meldinger fra Vejle BK bliver lørdag ingen undtagelse.
Gæsterne fra Vejle får derfor deres eget udebaneafsnit bag målet modsat hovedindgangen. Det betyder også, at Vejle-fans får deres eget separate indgangsparti.
Du kan se nærmere omkring indgangsforhold, parkeringsmuligheder og rute til stadion, hvis du kommer med tog, på billedet herunder.
Kommer man med fanbus, anbefaler vi, at man parkerer på Cementen, men følger den blå rute på kortet.
Kommer man i personbil, kan man med fordel parkere på Poul Martin Møllersvej, hvorfra man kan tilgå indgangen til udebaneafsnittet.
Kommer du med offentlig transport, anbefaler vi, at du følger den røde rute på kortet.
Køb af billet
Lollands Bank Park åbner en time før kampstart – altså kl. 14:00.
Vi anbefaler alle, at man køber billet hjemmefra via nfc.eventii.dk. Køber man billet før selve kampdagen, sparer man 25,- kr. på voksenbilletter.
Det vil dog også være muligt at købe sin billet i indgangen til udebaneafsnittet. Her gør vi opmærksom på, at der kun kan betales kontant eller via mobilepay.
Pris før kampdag:
Voksen: 100,- kr.
Barn/Ung (6-17 år): 50,- kr.
Pris på kampdag:
Voksen: 125,- kr.
Barn/Ung (6-17 år): 50,- kr.