
Det begyndte igen godt for Nykøbing FC, men holdet måtte trods en flot indsats se sig besejret i anden halvleg.
Manager Claus Jensen måtte igen af forskellige årsager sætte et nyt hold i forhold til kampen mod Hobro. Luca Kjerrumgaard og Lars Pleidrup var skubbet på bænken, og i stedet for dem startedeAhmed Hassan og Elias Gärtig. Kasper Jensen, Mads Carlson og Lucas Nyman var helt ude af truppen og i stedet spillede Simon Madsen, Willads Delvin og Emeka Nnamani fra start.

Ikke nok med det, var Manager Claus Jensen også nødt til at foretage en udskiftning da Ole Jakobsen efter to hårde nærkampe måtte udgå med trykkede ribben efter 31 minutter. Ind kom i stedet kom Luca Kjerrumgaard, som efter sæsonens sidste kamp vender tilbage til OB.
Det var Emeka Nnamanis første startplads og den må man sige han greb. Hans driblinger lykkedes fint og han var til konstant uro for hjemmeholdets forsvar. Derudover scorede han to mål, hvor han især på det første viste klassen, da han bragte Nykøbing på sejrskurs med sit 2-0 mål kort før pausen.
Fremad Amager var generelt mest på bolden i første halvleg, men efterhånden fik bjørnene ædt sig ind i kampen og blev mere og mere direkte i deres spil. Ahmed Hassan bragte Nykøbing FC foran efter 33 minutter da han skød en returbold ind efter et hjørnespark. Flot overblik.
Efter 43 minutter scorede Emeka Nnamani sit første mål da han blev spillet fri på en friløber og elegant lobber bolden over målmanden. Sådan skal det gøres.


2-0 ved pausen var ikke specielt ufortjent. I anden halvleg kunne Nykøbing FC ikke længere holde stand, og hjemmeholdet fik bragt sig foran 3-2 efter 70 minutter, men igen fik Nykøbing FC spillet sig tilbage i kampen og Emeka Nnamani fik udlignet til 3-3 efter en kontra.

Det var så ekstra bittert at Fremad Amager så også kunne score sejrsmålet til 4-3 seks minutter senere.
Et flot kæmpende Nykøbing hold havde fortjent bedre. Mindst det ene point.
Sidste kamp i denne sæson er hjemme mod FC Fredericia på fredag i Lars Pleidrups afskedskamp.
Matchfakta
Fremad Amager – Nykøbing FC 4-3 (0-2)
33. 0-1 Ahmed Hassan
43. 0-2 Emeka Nnamani
55. 1-2 Christoffer Palm
66. 2-2 Henrik Meister
70. 3-2 Lucas Haren
74. 3-3 Emeka Nnamani
80. 4-3 Markus Bay
Nykøbing FC’s opstilling:
Jeppe Rasmussen
Jacob Blach Nielsen (anf.)
Noah Larsen
Elias Gärtig
Simon Madsen (62. Junes El-Sayed)
Thor Høholt
Willads Delvin (62. Lars Pleidrup, anf.)
Emilio Simonsen
Ole Jakobsen (31. Luca Kjerrumgaard)
Emeka Nnamani
Ahmed Hassan (85. Oliver Baltzer)