Det er med stor glæde, at H-Biler kan meddele, at virksomheden har forlænget sin partneraftale og fortsætter som Pro Partner. Aftalen sikrer, at H-Biler også fremover står i front for kvalitetsservice og vedligeholdelse af biler i NFC’s netværk.

Indehaver Henrik Petersen udtrykker stor tilfredshed med den forlængede aftale og ser frem til fortsat at tilbyde kunderne endnu bedre service. For H-Biler er det ikke bare en aftale, men en bekræftelse af værdien i at arbejde tæt sammen med andre aktører i branchen, og af at være en del af et stærkt netværk, hvor man hjælper hinanden til fælles succes.

– Vi er utrolig glade for at fortsætte som Pro Partner. Det betyder meget for os, at vi fortsat kan levere høj service og værdi til vores kunder – både private og erhverv – og samtidig være en aktiv og engageret del af netværket i NFC.

Henrik fremhæver især H-Bilers kompetencer inden for service og reparation af varevogne, som er et vigtigt område for mange erhvervskunder.

Aftalens forlængelse symboliserer også H-Bilers fortsatte engagement i at udvikle sin forretning og styrke samarbejdet med netværkspartnere i NFC, så både kunder og samarbejdspartnere får mest mulig værdi ud af samarbejdet.

– Vi er enormt glade for fortsat at være en del af netværket, der generelt er rigtig gode til at bruge hinandne, dele erfaringer og skabe et fællesskab rundt om NFC. Det er vi stolte af at være en del af, slutter Henrik Petersen.

Om H-Biler

H-Biler A/S er et moderne autoværksted og bilforhandler beliggende i Nykøbing F, hvor kunden og kvaliteten altid er i fokus. Værkstedet tilbyder omfattende bilservice, reparationer og rådgivning – hvad enten der er tale om personbiler, varevogne eller specialopgaver. Hos H-Biler arbejder erfarne mekanikere med professionelt udstyr og stor teknisk indsigt, og service udføres altid med gennemsigtige løsninger og tydelige priser. Hos H-Biler får kunderne både professionel bilservice og et stort udvalg af brugte biler, der er grundigt gennemgået og klargjort, så du kan køre trygt videre. Virksomheden servicerer både private og erhvervskunder i hele landet.

#SuccesSkabesSammen