Nyt fra netværket

Guldborgsund Kommune kårede Mikkel Dahl til Man of the Match

af

Dagens Man of the Match-sponsor var Guldborgsund Kommune, og der var ikke den store tvivl hos dem om, at kampens spiller var hattrickmageren Mikkel Dahl. 

Der er dage, hvor det er svært at kåre Man of the Match, og så er der dage, hvor enkelte skiller sig ud på en måde, så ingen er i tvivl om kåringen.

I dag var en af de sidstnævnte dage, da Mikkel Dahl med en fantastisk præstation skilte sig ud og scorede hele tre mål i 4-2-sejren over Skive.

Udover målene leverede NFC’s nummer 11 et enormt løbearbejde, hvorfor Skives forsvar hele tiden var tvunget til at holde øje med den giftige angriber.

Dagens Man of the Match-sponsor, Guldborgsund Kommune, var derfor heller ikke et sekund i tvivl, da de skulle kåre kampens bedste spiller, hvor valget helt naturligt faldt på Mikkel Dahl.