Nyt fra netværket

Guldborgsund Kommune kårede Mathias Gehrt til Man of the Match

af

Guldborgsund Kommune var dagens Man of the Match-sponsor, og de kårede Mathias Gehrt til kampens spiller efter dagens 3-1-sejr over HB Køge. 

Der er dage, hvor Man of the Match-kåringen nærmer giver sig selv, og så er der dage, hvor hele holdet nærmest byder sig til.

I dag var en af de dage, hvor sidstnævnte var tilfældet, men alligevel var der nu én, der især stod ud for mængden.

Mathias Gehrt boltrede sig i Nykøbing FC’s offensiv og han voldte HB Køge store problemer kampen igennem. Det resulterede i ikke mindre end tre assist i en og samme kamp, hvor dagens Man of the Match-sponsor, Guldborgsund Kommune, fuldt fortjent valgte Gehrt til kampens spiller.

På billedet ses Bo Abildgaard sammen med netop Mathias Gehrt.