Seneste nyt

Godkendt indsats i træningskamp

af

Nykøbing FC og FC Nordsjælland krydsede klinger i en træningskamp på “Right to dream park” i Farum, og selv et af de absolutte favoritter ikke stillede med en eneste fra start-elleveren fra 4-1 sejren i første kamp i Superligaen mod Viborg mandag aften, var det alligevel et usædvanligt stærkt mandskab nordsjællænderne stillede med. De er formentlig en af favoritterne til at hjemtage det danske mesterskab i denne sæson.
Alligevel var det en absolut godkendt indsats fra bjørnene selvom kampen blev tabt 2-6. Nykøbing FC har kun en uge til første kamp, og det er nu tid til at justere de sidste ting, men det ser lovende ud:
– Det var endnu en god træningskamp i den opstartsfase vi har været i. Vi var meget glade for muligheden for at møde FC Nordsjælland, da vi ved det er en test i den absolutte top hvad angår speed, tempo og teknik i Danmark. Drengen nød kampen, og leverede stærke præstationer hele vejen rundt, hvor alle spillere i truppen, der vel at mærke var fit, kom i aktion. Vi scorede to gode mål og fik igen arbejdet godt med relationerne i holdet. Det var en super fodboldkamp og en absolut godkendt indsats af alle spillere, udtaler Manager Claus Jensen om kampen.

Stærke modstandere
Kampen mod FC Nordsjælland var sidste træningskamp turneringen går i gang. Lørdag var der aftalt en intern træningskamp, men den af aflyst og erstattet af normal træning, grundet kampen mod nordsjællænderne.

– Vi har mødt tre hold fra en højere hylde i opstarten, og vi har haft fokus på højne tempoet i vores spild og vil bringe det med ind i 2. division, som begynder på lørdag, slutter Claus Jensen.

På forsiden er Claus Jensen og Ole Jakobsen, som satte Nykøbing FC’s sidste mål ind med FC Nordsjælland.