Fremad Amager – Nykøbing FC

Sundby Idrætspark

UDE

lør 16 november 2024 19:00

2. Division

Seneste nyt

Glad Koch: Det eneste rigtige på nuværende tidspunkt

af

Sebastian Koch underskrev i dag en kontraktforlængelse med Nykøbing FC, men udlejes samtidig frem til sommer. Det er en løsning den lynhurtige kantspiller glæder sig over.

Sebastian Koch er en af de spillere, der har taget turen op gennem ungdomsrækkerne i Nykøbing FC og er slået igennem på førsteholdet.

Med 60 kampe for NFC’s bedste mandskab, har han gentagne gange vist sit store potentiale, hvorfor partnere tidligere på dagen også blev enige om en kontraktforlængelse til udgangen af 2019.

For Sebastian Koch var det ikke et svært valg at sætte sin signatur på en kontraktforlængelse.

– Jeg har forlænget med Nykøbing FC, fordi jeg er rigtig glad for at være i klubben. Nykøbing FC har en speciel plads i mit hjerte, og jeg har spillet her hele mit liv. Jeg vil rigtig gerne fortsætte med at være en del af den rejse, som vi er i gang med.

– Det var et meget naturligt og ikke et spor svært valg for mig at blive i klubben og sætte min underskrift på en ny kontrakt med Nykøbing FC, siger Sebastian Koch.

Udlejning er det eneste rigtige

Nok er Sebastian Koch Nykøbing FC-spiller i hele 2019, men i den første halvdel af det nye år, trækker han B93’s hvide trøje over hovedet.

Koch er således udlejet til traditionsklubben på Østerbro i København, og det ser kantspilleren som en fantastisk mulighed.

– Det bliver rigtig spændende at prøve noget nyt. Jeg har snakket meget med både Claus Jensen og trænerne om, at jeg skal ud og have noget spilletid, så jeg kan blive endnu bedre. Det er nu engang i kampene, man udvikler sig mest, og jeg håber, at jeg kan vende tilbage til Nykøbing FC i god form og fuld af selvtillid.

– Det er det eneste rigtige for mig på nuværende tidspunkt at komme ud at spille og få nogle nye øjne på mig. Jeg har haft en del samtaler med deres sportschef Patrick Mtiliga, og det er et rigtig godt match mellem mig om B93. Vi har nogle gode forventninger til hinanden, så jeg er helt sikker på, at det bliver et rigtig godt halvår, fortæller kantspilleren.

B93 er et mandskab i en god udvikling, hvor træningsmiljøet og faciliteterne er på et rigtig godt niveau. Det har ligeledes været vigtigt for Sebastian Koch.

– B93 spiller fodbold på en måde, som jeg rigtig godt kan lide. De spiller offensivt, med stor energi samt langs jorden, og det passer rigtig godt til mig. De har også nogle gode faciliteter samt et godt træningsmiljø, og det er noget, jeg vægter rigtig højt.

– Nu ser jeg frem til et halvt år i en fantastisk spændende klub, og så kommer jeg tilbage i den stærkest mulige udgave af mig selv, så vi i Nykøbing FC kan tage næste skridt på vores rejse, slutter han.

Vi ønsker Sebastian Koch god vind i B93, hvor vi vil følge ham tæt frem til sommer.