Mathias Gehrt jubler over, at der i dag endelig er point på spil igen.
Når Nykøbing FC i dag tager imod Skovshoved i CM Arena, er det første gang i godt og vel en måned, at der er point på spil.
Opstarten til sæsonen har ifølge Mathias Gehrt været god og præcis så hård, som den bør være.
– Det har været en intens opstart, da pausen har været lidt kortere end normalt, men jeg synes, at det har været en rigtig god periode, hvor vi fysisk og mentalt er kommet på plads frem mod sæsonstart, fortæller Mathias Gehrt, der glæder sig til dagens kamp.
– Det bliver fantastisk at træde ind i CM Arena igen og spille om vigtige point. Som fodboldspiller er det frem for alt pointene, som man spiller for, og klokken 17:00 skal vi stå med tre af slagsen.
Sæsonstart er altid omgærdet af ekstra spænding fra alle omkring klubberne, men også for spillerne, er sæsonpremieren noget særligt.
– Der er altid noget helt specielt over en sæsonpremiere, og vi vil gøre alt for, at det bliver en sæsonpremiere, som vi alle kommer til at se tilbage på med glæde, slutter Gehrt.
Kampen fløjtes i gang kl. 15:00 i CM Arena.