
I morgen går det løs i NordicBet Ligaen, og vi håber at se mange af jer. Bliv en del af festen i Fan:zonen både før og efter kampen.
Om under et døgn, kan vi endelig byde indenfor i Lollands Bank Park til endnu en sæson i NordicBet Ligaen.
Modstanderen er FC Fredericia – en modstander, hvor vi næsten med garanti kan love, at vi får os en underholdende kamp.
Før selve kampen, der sparkes i gang kl. 15:00, åbner vi dog det nye faninitiativ sammen med Low:land, nemlig Fan:zonen.
Fan:zonen åbner kl. 13:30 på det grønne areal ude foran hovedindgangen, og her vil der være kolde drikke, DJ og ikke mindst fantastisk humør, inden at det går løs på grønsværen inde på stadion.
Kom og bliv en del af festen og vær med til at dyrke fællesskabet på Lolland-Falster.
Det er gratis at komme i Fan:zonen, men husk at købe din billet til selve kampen på nfc.eventii.dk.
Billetvognen ude foran stadion vil ligeledes holde åbent fra 13:30, hvorfor du også kan købe din billet der.