
Der er fredagsfest på tapetet på fredag, og vi har gjort klar til en hyggelig fredagsbar, der kan sparke weekenden perfekt i gang for dig og alle dine venner.
Der er noget helt særligt over fredagskampene i Lollands Bank Park, og vi elsker den særlige stemning, der opstår, når lysene tændes på stadion og folk er klar til at gå på weekend med en god fodboldkamp.
På fredag har vi derfor skruet ekstra op for initiativerne og fredagsstemningen, da vi i samarbejde med Billie Jean inviterer til fredagsbar både før og under kampen.
Vi har sørget for et hyggeligt lille lounge-område ved ‘ølhuset’ på stadion. Du finder ølhuset i modsatte ende af indgangen langs den overdækkede tribune. Ved loungeområdet har vi besøg af Billie Jean, der sørger for at der udover øl er mulighed for at købe lækre drinks til gode priser.
Kommer man ned i loungeområdet er der også mulighed for at få en drinksvoucher til Billie Jean, så man efter kampen mod HIK kan fortsætte 3. halvleg hos dem og få den første drink gratis.
Der vil i loungeområdet ligeledes være mulighed for at udfordre vennerne i en omgang cornhole, og man kan også få udleveret kopper samt bordtennisbold, så man kan tæve vennerne i beerpong.
Følg med på vores sociale medier i denne uge, hvor vi løbende vil fortælle mere om fredagsbaren.
Vi glæder os til at se en masse glade NFC’ere i Lollands Bank Park! Køb billetter her.