Vi minder om, at Guldborgsund Kommunes fantastiske tiltag med gratis adgang til alle unge til og med 17 år, der er bosat i kommunen.
Tilbage i maj offentliggjorde vi sammen med Guldborgsund Kommune, at alle børn/unge bosat i Guldborgsund Kommune til og med 17 år, kan komme gratis i Lollands Bank Park.
Vi oplever flere spørgsmål om hvorvidt dette stadig er aktuelt, og det er det, da initiativet er flerårigt.
Er du derfor bosat i Guldborgsund Kommune og er 17 år eller yngre, vil du også i den kommende sæson kunne komme gratis ind og opleve Nykøbing FC’s hjemmekampe.,
Alt du skal gøre er at møde op til kampen og fremvise et gyldigt sygesikringskort i billetbolden, der står ude foran hovedindgangen til Lollands Bank Park. Her får du udleveret en gyldig børne/ung billet, som du kan gå ind på stadion med.
Vi håber at se mange mennesker til morgendagens sæsonpremiere – både store som små. Husk derfor, at der også kan købes billetter samt sæsonkort på nfc.eventii.dk.