Det var en række faktorer som gjorde Nykøbing FC kunne trække sig tilbage som vinder efter sidste rundes hjemmesejr over Fremad Amager. Naturligvis det faktum, at hjemmeholdet scorede to mål og amagerkanerne kun scorede en enkelt, men det var mere måden sejren blev fightet hjem på, som glædede manager Claus Jensen:
- Det er grundlæggende vigtigt, at vi skal være mentalt stærke og have en stærk attitude. Derudover skal vi have fokus på at være koncentreret i de 90+ minutter en kamp varer, og være stærke i de faser i kampen, hvor modstanderen har momentum. Det fungerede rigtig godt i kampen mod Fremad Amager og det skal vi tage med os i kampen mod Hobro fredag aften, udtaler Manager Claus Jensen.
De to første kampe mod Hobro i denne sæson er endt med sejr til Hobro på hjemmebane og uafgjort på hjemmebanen Lolland Bank Park. Det er altså Nykøbing FC som har mest at vinde, selvom Hobro IK er første udfordre til de to klubber som i øjeblikket er på nedrykningspladserne;
Her en kampepisode fra en tidligere kamp hjemme på Lolland Bank Park mod Hobro IK.
“Vi har kun tanke og fokus på næste kamp, og holder snuden i sporet. Vi ser indad, og gør noget ved de ting vi kan gøre noget ved. Vi leverede en stærk præstation i den seneste kamp og det skal vi bygge videre på, siger Claus Jensen, og tilføjer;
- Vi var rigtig glade for at give vores fans og alle omkring klubben en sejr på hjemmebane i sidste runde. Jeg forventer en lige kamp i Hobro. De har indtil videre haft et godt forår, og der hersker ingen tvivl om at der venter os en hård kamp i Kronjylland, men vi er klar og vil fortsætte den stil vi lagde mod Fremad Amager. Vi har haft en god træningsuge, har god selvtillid og vi glæder os til at spille endnu en kamp og går som altid på banen for at vinde, slutter Claus Jensen.
Claus Jensen bliver i øvrigt 46 år på lørdag, dagen efter kampen. Det kan udmærket blive fejret med en sejr i fødselsdagsgave fredag aften.
I forhold til Fremad Amager kampen er Marcus Backmann ude, og Noah Larsen kommer ind i stedet.
Truppen som Claus Jensen har udtaget til kampen mod Hobro hvor der er kick-off kl. 19.00.
Morten Bank
Jeppe Rasmussen
Simon Madsen
Lars Pleidrup
Kasper Jensen
Elias Gartig
Noah Larsen
Thor Høholt
Jacob Blach
Valon Ljuti
Mads Carlson
Lucas Nyman
Mathias Gehrt
Willads Delvin
Emilio Simonsen
Emeka Nnamani
Ahmed Hassan
Ole Jacobsen
Luca Kjerrumgaard