Nykøbing FC – Aarhus Fremad

Lollands Bank Park

HJEMME

søn 13 oktober 2024 15:00

2. Division

Seneste nyt

Forrygende ophold på Hotel Saxkjøbing rystede holdet sammen

af

Nykøbing FC-truppen blev rystet godt og grundigt sammen, da Hotel Saxkjøbing dannede rammen om en mini-træningslejr med fokus på fællesskabet.

Fredag til søndag i sidste uge, drog Nykøbing FC-truppen på mini-træningslejr på Hotel Saxkjøbing.

Aktionær og NFC-fan Claus Meyer havde inviteret, og det traditionsrige samt historiske hotel leverede et fantastisk og givtigt ophold for hele truppen, der blev rystet sammen via flere fællesaktiviteter.

Truppen ankom til Hotel Saxkjøbing fredag eftermiddag, hvor den stod på sociale aktiviteter. Lørdag formiddag gik turen til træningsbanen inden, at de vendte snuden tilbage til hotellet, hvor der var dømt Premier League-fodbold på storskærm og diverse konkurrencer.

Lørdag aften blev spillerne udfordret på deres kokkekundskaber på Hotel Saxkjøbings Madskole, og her blev spillerne bedømt af stedets knivskarpe kokke.

Mathias Thrane, Mathias Gehrt, Simon Schultz og Jordan Wilson viste sig skarpest i køkkenet, hvorfor de kunne lade sig kåre som aftenens vindere og dermed også vandt retten til at lave mad til deres bedre halvdel hjemme i privaten.

Weekenden blev kronet med en 2-1-sejr i træningskampen mod AB, hvorfor der ikke var en finger at sætte på den afsluttende weekend op til forårspremieren mod Skive i CM Arena.

Der skal lyde et stort tak til Claus Meyer samt Hotel Saxkjøbing, der sørgede for fantastisk service, god mad og ikke mindst flotte rammer, der sikrede, at hele truppen fik en optimal opladning til forårspremieren.