Nykøbing FC – Aarhus Fremad

Lollands Bank Park

HJEMME

søn 13 oktober 2024 15:00

2. Division

Seneste nyt

Forrygende 4-3-sejr over topholdet

af

Nykøbing FC var både foran og bagud, men i sidste ende endte det med en fantastisk 4-3-sejr over FC Helsingør efter hattrick af ’MK’.

Der var gode minder at tænke tilbage på for Nykøbing FC, da FC Helsingør her til eftermiddag gæstede Lollands Bank Park.

Senest nordsjællænderne var på besøg, sendte Claus Jensens drenge nemlig dagens gæster hjem med et forsmædeligt 3-0-nederlag. I dag blev sejren ikke nær suveræn, men hjem kom den efter et fantastisk underholdende opgør.

Nykøbing FC startede kampen godt og allerede efter syv minutter stod der 1-0 på måltavlen til hjemmeholdet.

Victor Christiansson gik I et hårdt genpres, og så erobrerede han bolden, inden at han sendte den videre til Mathias Kristensen godt 30 meter fra målet i venstresiden. ’MK’ tog chancen mod det lange hjørne, hvor Helsingørs målmand blot kunne se til, da bolden tog undersiden af overliggeren og strøg i kassen.

En helt reel kandidat til årets mål i Lollands Bank Park.

Målet var startskuddet til en forrygende kamp, hvor kampen bølgede frem og tilbage.

Få minutter efter målet kunne Emeka Nnamani dog have udbygget føringen, da han blev sendt alene igennem i en lidt spids vinkel. Emeka missede, men returen røg ud til Mathias Kristensen, hvis afslutning blev blokeret tæt under mål.

I stedet for en udbygning af føringen, blev der udlignet.

Morten Bank kom på lidt af en skovtur, og så kunne FC Helsingør sende bolden tværs gennem feltet og prikke bolden i det tomme net foran næsen på Mikkel Juhl.

Målet gav FC Helsingør momentum, men Morten Bank tog rigtig godt fra på både indlæg og enkelte afslutninger.

Nykøbing FC arbejdede sig ind i opgøret igen og kort før pausen, kunne NFC’erne da også bringe sig på 2-1.

Et frispark blev sendt i boksen, hvor Mathias Kristensen tæt under mål fik sendt et hovedstød mod kassen. Målmanden kunne blot halvklare, og så prikkede Kasper Jensen bolden i kassen til stor jubel for de fremmødte fans i Lollands Bank Park.

Nykøbing FC-drengene kunne derfor blive klappet til pause foran med 2-1 over NordicBet Ligaens tophold.

FC Helsingør kom dog ud til anden halvleg med en klar mission om at vende kampen på hovedet.

Efter 49 minutter fik Nykøbing FC dog begået et straffespark, og det omsatte Tonni Adamsen stensikkert til 2-2.

FC Helsingør moste på for endnu en hurtig scoring, og efter 59 minutter fik Kristoffer Munksgaard da også gjort det til 2-3 på flot vis. Munksgaard trak ind fra venstre og sendte bolden helt op i det lange hjørne. Morten Bank fik akkurat fingrene på kuglen, men det var ikke nok til at holde bolden ude af netmaskerne.

Topholdet havde derfor fuldstændig vendt kampen på hovedet på et kvarter i anden halvleg, men Nykøbing FC-drengene lagde sig så langt fra ned.

Langsomt fik Nykøbing FC rykket spillet længere frem på banen, og en udligning lignede ikke et usandsynligt scenarie.

Efter 77 minutter sendte Mads Carlson et varselsskud afsted fra kanten af feltet, men det flade forsøg gik et godt stykke over mål.

Fem minutter senere kom udligningen dog, da Nicolai Jessen kom over højrekanten og sendte et flot indlæg ind mod Mathias Kristensen.

’MK’ steg uimodståeligt til vejrs og headede flot bolden ind bag den chanceløse Helsingør-målmand.

Dermed lignede det en pointdeling mod førerholdet, men Nykøbing FC ville det anderledes.

Kort efter scoringen blev de lokale drenge Simon Madsen og Milas Schwensen sendt på banen. Sidstnævnte fik dermed debut, og han skulle kort efter vise sig at få direkte indflydelse på kampens resultat.

Milas Schwensen lavede et forrygende indhop og da stadionuret rundede 90 minutter, tog han et træk ind fra højre og afsluttede mod det lange hjørne. En Helsingør-forsvarsspiller kastede sig ned med armene ud fra kroppen, og da bolden ramte armen, tøvede dommeren ikke med at dømme straffespark.

Mathias Kristensen var manden, der skulle eksekvere, og det gjorde han med stor sikkerhed, hvorfor Nykøbing FC sent i kampen pludselig var i front med 4-3.

Helsingør pressede på i slutminutterne, men det var Nykøbing FC, der var tættest på at gøre det til 5-3 ved en friløber til Lukas Giessing, der dog brændte på Helsingør-målmanden.

Kort efter fløjtede dommeren af, og så kunne Claus Jensen og hans tropper strække armene i vejret og juble over en flot 4-3-sejr over topholdet, FC Helsingør.

Nykøbing FC – FC Helsingør

09.04.22 Kl. 15:00

24. Spillerunde i NordicBet Ligaen.

1-0, Mathias Kristensen (6 min)

1-1, Callum McCowatt (15 min)

2-1, Kasper Jensen (45+ min)

2-2, Tonni Adamsen (49 min)

2-3, Kristoffer Munkgaards (59 min)

3-3, Mathias Kristensen (81 min)

4-3, Mathias Kristensen (90 min)

Nykøbing FC: Morten Bank, Mikkel Andersen, Malte Johannsen, Kasper Jensen, Lars Pleidrup (83. Simon Madsen), Victor Christiansson, Mads Carlson, Nicolai Jessen (83. Milas Schwensen), Emeka Nnamani (44. Lukas Giessing), Mathias Gehrt, Mathias Kristensen.