Seneste nyt

Forårspremieren rykkes til NFC Syd

af

Grundet den store mængde regn, der allerede er faldet samt prognosen for de kommende dage, rykkes forårspremieren mod Avarta til NFC Syd.

Der er ikke meget forår i luften op til forårspremieren på lørdag mod Avarta, og det har nu den konsekvens, at kampen rykkes til NFC Syd.

Direktør i Nykøbing FC, Axel Castenschiold, udtaler;

– Banen i CM Arena er for årstiden fin, men af naturlige og vejrmæssige årsager, gror græsset ikke i øjeblikket. Den store mængde vand, der er kommet og som også forventes at komme i de kommende dage gør, at banen risikerer at lide så meget skade, at den ødelægges for resten af foråret. Kommunen har vurderet, at banen skal lukkes, og det bakker vi op om, fortæller Axel Castenschiold inden, at han fortsætter.

– Vi forstår til fulde, at folk savner fodbold, og vi savner også alle vores fans og den stemning, der skabes i forbindelse med vores kampe. Ikke desto mindre skal vi stadig gøre opmærksom på, at der ikke må være tilskuere til stede i forbindelse med kampen, slutter han.

Kampen spilles fortsat kl. 15:00 og kan desuden fortsat ses via et EkstraBladet+ abonnement, som du kan købe her.