
På papiret var det en kamp i den bedre halvdel af 2. division, men i betragtning af FC Roskildes winning formel, mens Nykøbing FC dels er ude flere faste startere og er kommet lidt mere haltende fra start med en sejr og et nederlag i de to første kamp i sæsonen, måtte hjemmeholdet påtage sig favoritrollen.
Lørdagens kamp var da også på FC Roskildes præmisser. Det blev ikke bedre af at de allerede efter to minutter bragte sig foran 1-0 på et ganske flot mål, og det gik fra skidt til værre for Nykøbing FC efter fjorten minutter, hvor de lyseblå fra domkirkebyen fordoblede målhøsten.

Forsvaret blev stabiliseret efter den anden scoring og efterhånden bevægede udeholdet sig fremover banen, men scoringer blev det ikke til.
I pausen satte Manager Claus Jensen Asger Højmark-Jensen og Ole Jakobsen på banen, og det gav lidt mere tyngde i angrebet, og det blev også til en habil hovedstødschance til Højmark, men målmanden for hjemmeholdet var på sin plads.

Efter en lille time gjorde hjemmeholdet det til 3-0, og det blev der nogle minutter efter reageret på fra Nykøbings bænk der satte endnu flere offensive spillere ind, for at vende slagets gang, ved at give Andreas Bredahl og Sebastian Nørlev de sidste tyve minutter.
FC Roskilde slog dog kampen ihjel ved at spille bolden flot rundt og bjørnene måtte løbe mange meter efter bolden – som jo bekendt aldrig bliver træt.
0-3 kan der ikke indvendes så meget imod. FC Roskilde er godt på vej mod NordicBet Ligaen, mens Nykøbing FC fortsat har en fair chance for at opfylde sæsonens mål, at komme med i oprykningsspillet. Med otte point ned til Fremad Amager og en bedre målscore, med ni point tilbage at spille om, burde de sidste point komme i hus.
Måske allerede Skærtorsdag når AB står på den anden side af banen i Gladsaxe Idrætspark kl. 15.00.
FC Roskilde – Nykøbing FC 3-0 (2-0)
2. 1-0 Cornelius Allen
14. 2-0 Oliver Schkolnik
59. 3-0 Andreas Maarup
Nykøbing FC’s startopstilling
Tobias Brogaard
Simon Madsen (70. Andreas Bredahl)
Victor Christiansson
Oskar Gärtig
Oliver Angus
Jonathan Pank
Willads Delvin
William Lohse (70. Sebastian Nørlev)
Noah Larsen (46. Ole Jakobsen)
Oliver Batlzer (46. Asger Højmark-Jensen)
Rasmus Berner (83. Jacob Blach Nielsen)
641 tilskuere på en træningsbanen ved siden af Roskilde Idrætspark.
Øverste billede har Ole Jakobsen sat sig på banen efter kampen i ærgrelse.
Foto: Rolf Larsen