Seneste nyt

Et fortjent point

af

Der var lørdag kamp i sub-toppen i 2. division mellem Middelfart Boldklub og Nykøbing FC på Fyn, og ligesom den omvendte kamp i Nykøbing i starten af sæsonen kunne der ikke findes en vinder i den tætte kamp, og den endte 2-2.

Emeka Nnamani var ellers på pletten og scorede et flot mål til 1-0 til bjørnene efter 11 minutter, men glæden varede kun kort for hjemmeholdet fik udlignet kun tre minutter senere. Det skulle gå endnu værre bare fem minutter efter pausen, hvor hjemmeholdet bragte sig foran 2-1. Ti minutter før tid var det imidlertid igen Emeka Nnamani som med endnu et flot mål udlignede til 2-2. Desværre kunne udeholdet ikke også hente sejren med hjem.

Manager Claus Jensen udtaler efter kampen:

Nykøbing FC’s hurtige og pågående angriber Emeka Nnamani havde en god dag på Fyn, da han stod for begge Nykøbings mål i 2-2 kampe mod Middelfarts Boldklub. Foto: Betamy Foto & Droneservice.

– Der var chancer i begge ender i en helt lige kamp mod en dygtig modstander. Holdet viste igen sin imponerende stærke mentalitet og kom tilbage fra at have været bagud 1-2 og fik fortjent et point med hjem til Lolland Falster.

Næste modstander for Nykøbing FC er på lørdag den 28. oktober kl. 15.00 hjemme på Lollands Bank Park, hvor Esbjerg står på den anden side af midterlinjen.

Middelfart Boldklub – Nykøbing FC 2-2 (1-1)
11. 0-1 Emeka Nnamani
14. 1-1 Marcus Berthelsen
50. 2-1 Malthe Boesen
80. 2-2 Emeka Nnamani

Nykøbing FC’s opstilling
Tobias Brogaard
Oliver Angus
Elias Gärtig
Thor Høholt
Kasper Jensen
Victor Christiansson (61. Andreas Bredahl)
Jonathan Pank Iversen
Adam Vendelbo (88. Oliver Baltzer)
Willads Delvin (84. Simon Madsen)
Ole Jakobsen (61. Lucas Nyman)
Emeka Nnamani

Billedetekst til øverste foto:
Selvom Tobias Brogaard måtte lade sig passere to gange, fik holdet alligevel et enkelt point med hjem fra Fyn.
Alle fotos er taget af Betamy Foto & Droneservice.