Emilio Simonsen scorede i går sit første NFC-mål og blev samtidig kåret til Man of the Match. Alligevel var det dog resultatet, der efter kampen fyldte mest i hovedet på offensivspilleren.
Med hurtige vendinger, knivskarpe driblinger og hurtig i begge førnævnte elementer af sit spil, var Emilio Simonsen som en flue i en flaske for Kolding IF i gårsdagens 2-2-kamp.
Det kom allerede efter få minutter til udtryk, da Emilio selv fremtvang et straffespark, og det var han ikke i tvivl om, at han gerne selv ville sparke.
– Jeg ville enormt gerne have hul på bylden og få scoret mit første mål for NFC. Jeg synes, jeg har været tæt på af et par omgange, så det er jeg selvfølgelig glad for kom nu, siger Simonsen inden, at han dog ikke kan skjule skuffelsen over resultatet.
– Mest af alt er jeg dog bare skuffet over, at det ikke blev til tre point. Vi spiller rigtig godt i første halvleg, men så får de sådan et ærgerligt og unødvendigt mål efter få sekunder i anden halvleg. Det er meget skuffende, og vi burde ikke kunne spille 2-2 mod et hold, der skaber så lidt mod os. Vi må tage ved lære af det, siger han.
Fredag venter en ny vigtig kamp, når Skive venter på udebane. Den kamp ser Emilio allerede frem mod.
– Nu træner vi i dag, får set kampen igennem på video, snakker om den, og så har vi ellers lagt den her kamp mod Kolding bag os. Vi skal nok være fuldstændig klar til opgaven på fredag, slutter han.
Der er kampstart kl. 19:00 på fredag.