Nykøbing FC og Emil Wass går hver til sit. Parterne er blevet enige om at ophæve kontrakten, og dermed stopper Emil Wass i klubben med øjeblikkelig virkning.

Aftalen kommer som led i de sidste tilpasninger af førsteholdstruppen, inden den nye sæson i 3. division sparkes i gang. Her arbejder klubben målrettet på at stå så skarpt som muligt, og i den proces er der nu fundet en løsning, hvor Emil Wass og klubben skilles i gensidig forståelse.

Fodbolddirektør Claus Jensen takker Emil Wass for hans indsats i NFC-trøjen:

– Emil har været en dygtig og professionel spiller, der har bidraget positivt både på og uden for banen. Han har altid mødt ind med den rette indstilling, og han har været vellidt i omklædningsrummet.

– Vi ønsker ham alt det bedste fremover og håber, at han finder det rette næste skridt i sin karriere. Emil skal have stor tak for sin tid i Nykøbing FC, siger Claus Jensen.

Emil Wass ser tilbage på sin tid i klubben med taknemmelighed:

– Jeg har været rigtig glad for min tid i Nykøbing FC og har sat stor pris på miljøet og menneskene i og omkring klubben. Jeg ønsker alle i NFC alt det bedste fremover.

Emil Wass blev præsenteres af Toms Have.