SÆT DIT BRAND I SPIL – MED NYKØBING FC SOM MEDSPILLER

Kendskab og synlighed er afgørende, når du vil styrke dit brand. Som partner i Nykøbing FC får du en markant platform, hvor du bliver synlig på hele Lolland-Falster og Sydsjælland – og samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor både hjertet og hjernen følger med.

Uanset om din virksomhed er stor eller lille, veletableret eller nystartet, finder vi den løsning, der passer til netop dig. Vi sammensætter i fællesskab en strategi for din eksponering – og du får adgang til vores kreative og erfarne team, der tænker i både effekt og autencitet.

Vi hjælper dig hele vejen – fra idé til eksekvering – så du får værdi og synlighed uden at skulle bruge unødige ressourcer internt.

Stadion

Her kan du se, hvor på stadion din virksomhed kan blive vist frem for tilskuerne til vores hjemmekampe.

Op til 5.000 tilskuere pr. kamp
16+ kampe pr. sæson

Vores sociale medier

0
Følgere på tværs af Facebook, TikTok, Instagram og LinkedIn.
0
Antal visninger i Juli 2025

Nykøbing FC har en stærk tilstedeværelse på sociale medier, hvor vi dagligt engagerer tusindvis af følgere med nyt om klubben, spillere, kampe og ikke mindst vores partnere. Som virksomhed kan du blive en del af det digitale fællesskab og opnå eksponering på platforme, hvor vores fans følger med og reagerer aktivt.

Vi skaber indhold, der får opmærksomhed – og sørger for, at din virksomhed bliver præsenteret på en måde, der matcher både din profil og klubbens værdier. Det kan være alt fra kampdagssponsorater og brandingopslag til kreative samarbejder, konkurrencer eller videoer, hvor din virksomhed er i centrum.

Med andre ord: Du får adgang til en lokal og engageret målgruppe – og vi hjælper dig med at blive set, husket og valgt.

Burger King
Billie Jean Bar
De Grønne Busser

Synlighed i Mo.Ve

0
Besøg pr. måned
0
Træninger pr. måned
0
Besøgende ved Pinse Cup

Mo.Ve er Nykøbing FC’s daglige base og samlingspunkt for hele klubbens aktiviteter – fra førsteholdet og Akademiet til børne- og ungdomshold samt øvrige seniorhold. Her summer det af liv hele ugen, når hundreder af spillere, trænere, forældre og besøgende mødes omkring fodbolden. Derudover er der masser af andre foreninger, der holder til i Mo.Ve.

Som partner har du mulighed for at blive eksponeret netop dér, hvor det hele sker – tæt på både nuværende og kommende fans, frivillige og lokale familier. Gennem skilte, bannere, flag, materialer og fællesområder får din virksomhed synlighed i et miljø præget af energi, fællesskab og lokal stolthed.

Eksponering i Mo.Ve er oplagt for virksomheder, der ønsker at være synlige i øjenhøjde – og som vil forbindes med sunde værdier, udvikling og stærkt lokalt engagement.

Øvrig eksponering

Skilt på kampdagsskilt ud mod Skovalleen

Placering på kampdagsskiltet ud mod Skovalleen giver maksimal eksponering på en af Nykøbing Falsters mest trafikerede veje. Her passerer tusindvis af biler og fodgængere dagligt, hvilket sikrer jeres brand synlighed både på kampdage og i hverdagen – direkte i byens hjerte

Skilt på facaden af MSE Loungen ud mod Skovalleen

Med skiltning på facaden af MSE Loungen får I markant og vedvarende synlighed mod Skovalleen. Det er en ideel løsning til jer, der ønsker at profilere jer kontinuerligt i gadebilledet – også når der ikke er kamp – og blive forbundet med byens fodboldstolthed.

Personlig partner

Som personlig partner bliver jeres navn nævnt i stadionhøjtaleren, når spilleren eller stabsmedlemmet præsenteres – og I bliver eksponeret i tilknytning til spillerens omtale på sociale medier. Det skaber en tæt og synlig relation mellem jeres brand og klubbens profiler – og styrker jeres tilstedeværelse både fysisk og digitalt.

Kamppartner

Som kamppartner får I eksklusiv eksponering omkring en specifik kamp – med omtale på stadion, på sociale medier og i kampkommunikation. Det giver jer en skarp, fokuseret synlighed med mulighed for at aktivere jeres brand direkte overfor tilskuere og følgere på kampdagen. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til at aktivere jeres kamppartnerskab.

Tøjpartner

Som tøjpartner bliver jeres logo en integreret del af klubbens hverdag – med synlighed på træningstøj, rejsetøj eller andet udstyr. Det skaber stor genkendelighed og forbinder jeres brand med professionalisme, sportsånd og sammenhold.

Loungeskærme

Med eksponering på skærmene i MSE Loungen rammer I en relevant og engageret målgruppe – både før, under og efter kampene. Her er jeres budskab en del af den samlede stadionoplevelse og får opmærksomhed fra både erhvervsfolk og dedikerede fans i et eksklusivt miljø.

Få din virksomhed eksponeret – Kontakt os