
Nykøbing FC kan glæde sig over fortsat at have Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen med på rejsen mod Superligaen i 2020, da ejendomsmæglerfirmaet både har forlænget og forøget deres sponsorat.
Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at en mangeårig og loyal partner både har forlænget og forøget deres engagement i Nykøbing FC.
Medindehaver af Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen, Lasse Øster Dalsgaard, glæder sig da også over den nye aftale, da han mener det er vigtigt at bakke op om Nykøbing FC og visionen om at få Superliga til Lolland-Falster.
– Vi har valgt at forlænge og forøge vores sponsorat af Nykøbing FC, fordi vi udover at brænde for fodbold også brænder for lokalsamfundet. Vi synes derfor også, at det er et stort plus ved Nykøbing FC, at der er fokus på den lokale forankring, og at de spillere, man henter ind udefra, får man bosat på Lolland-Falster. Klubben er på den måde en inspirator for unge mennesker, og det er noget, som vi sætter stor pris på.
– Nykøbing FC er jo et projekt for hele Lolland-Falster og ikke kun Nykøbing. Det er noget som vi som erhvervsdrivende og resten af befolkningen på Lolland-Falster bør bakke op om, fortæller Lasse Øster Dalsgaard.
Udover kærligheden til fodbolden og Lolland-Falster, så er også klubbens store netværk en årsag til det forlængede og forøgede engagement.
– Vi bruger netværket rigtig meget, og det har selvfølgelig også haft noget at sige. Udover at vi er glade for fodbolden og alle de andre ting, der er i det, så er netværket også en væsentligt del af det.
– Den daglige snak når vi sidder ved hjemmekampene med de forskellige andre partnere i Drachmann Loungen er meget værd, og det har vi naturligvis også fået noget forretning ud af, slutter Lasse Øster Dalsgaard.
På billedet ses indehavere John Ole Hansen og Lasse Øster Dalsgaard.
Hvis du vil læse mere om Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen, kan du finde deres hjemmeside her.