Jacob Egeris glæder sig over at være i gang igen og ser frem til dagens sæsonpremiere mod FC Fredericia.
Langt om længe er dagen for sæsonpremieren kommet, og alle både i og omkring NFC glæder sig til igen at komme på stadion.
Den følelse deler Jacob Egeris i høj grad også.
– Der er sket en masse i truppen, så det er altid spændende at se, hvor man står henne som hold, men jeg føler, at vi er et godt sted, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang igen nede i Lollands Bank Park. Fanzonen er åben, vejret skulle blive godt og sæsonen ruller igen – det tegner rigtig godt, og vi glæder os, siger Egeris.
Truppen har været gennem en foryngelseskur hen over sommeren, og Jacob Egeris roser den energi, som de mange unge er kommet ind i truppen med. Nu glæder han sig til at tage endnu mere ansvar og hjælpe truppen frem mod en ny god sæson.
– Vi har mistet lidt rutine og erfaring på det her niveau, men omvendt så har vi fået en masse friskhed og en ungdom, der er kommet op og tager rigtig godt over. Der ligger naturligvis et ansvar på os mere rutinerede, men det er kun fedt, og det er fedt at tage ansvar, siger han.
I foråret sikrede NFC sig en historisk placering i top-seks, og det gav 10 kampe, hvor der i høj grad kunne være fokus på udviklingen. Selvom det var fantastisk for både klub og trup, så glæder Egeris sig over spændingen ved starten på en ny sæson.
– Det bliver fedt at spille i dag, og det bliver fedt at skulle ud og spille om vigtige point igen. I foråret var alle kampe også vigtige for os, men en sæsonpremiere kribler naturligvis på en anden måde i en. Vi glæder os mange til at komme i gang igen, slutter han.
Der er kampstart kl. 15:00, men allerede klokken 13:30 åbner Fan:zonen ude foran hovedindgangen.
Køb din billet på nfc.eventii.dk eller i billetvognen ved hovedindgangen.