
Der er dømt nøglekamp, når vi i weekenden møder FC Fredericia. Nykøbing FC og De Grønne Busser arrangerer bus til kampen, så du kan komme med og støtte hele Lolland-Falsters hold.
Om tre dage drager Nykøbing FC-drengene på tur til Jylland, hvor modstanderen hedder FC Fredericia i endnu et brag af en kamp.
Ét point adskiller de to hold i toppen af rækken, og det er derfor endnu en vital kamp i jagten på top-3, der giver mulighed for oprykning.
Nykøbing FC og De Grønne Busser arrangerer derfor bustur til opgøret, men du skal skynde dig at tilmelde dig, da der er deadline for tilmelding fredag kl. 12:00 samtidig med, at vi oplever stor interesse for turen.
Pris og betaling:
Prisen er 230,- kr. og dækker både kørsel t/r samt kampbillet.
Tilmelding skal ske til De Grønne Busser på en af nedenstående måder:
Mobilepay: 56841
Bankoverførsel: Reg nr: 6220 Kontonr: 6173205
Deadline: Fredag d. 22. marts Kl. 12:00
Program:
10:00: Afgang fra Cementen
13:45: Kampstart