Seneste nyt

Din NFC-billet giver adgang til Thor Masters på lørdag

af

Nykøbing FC bakker op om Brydeklubben Thor og Thor Masters, der i weekenden løber af stablen i Nykøbing F. Hallen.

I Nykøbing FC elsker vi Lolland-Falster og ikke mindst alle landsdelens kulturinstitutioner, som er proppet med ildsjæle og dygtige folk, der hver dag er med til at løfte landsdelen.

En af de institutioner er Brydeklubben Thor, der både er et lokalt og nationalt kraftcenter inden for brydesporten.

Nykøbing FC og Brydeklubben Thor står derfor sammen om at løfte Lolland-Falster, og vi er derfor glade for at kunne tilbyde, at man gennem NFC kan komme til Thor Masters, der afholdes fra fredag d. 30. september til lørdag 1. oktober.

Har du været inde og se Nykøbing FC mod SønderjyskE i Lollands Bank Park på lørdag, kan du derfor tage direkte i Nykøbing F. Hallen og se finaledagen til Thor Masters.

Det eneste adgangskrav er, at man kan fremvise et NFC-sæsonkort eller en billet fra kampen mellem Nykøbing FC og SønderjyskE.

Ved Thor Masters kan du blandt andet se Turpal Bisultanov, der netop har vundet VM-sølv. Turpal Bisultanov bliver desuden hyldet for sin VM-medalje i Lollands Bank Park lørdag d. 29. oktober.

Køb din billet til Nykøbing FC’s kampe her.