Nykøbing FC – Aarhus Fremad

Lollands Bank Park

HJEMME

søn 13 oktober 2024 15:00

2. Division

Seneste nyt

Det sker til morgendagens hjemmekamp mod Vendsyssel

af

I morgen er der fodboldfest på Lolland-Falster, og her får du overblikket over alle de ting, der sker før, under og efter kampen.

I samarbejde med Spar Nord har vi stablet en fantastisk formiddag og eftermiddag på benene for alle på hele Lolland-Falster.

Kom og bliv en del af den – uanset om går op i fodbold eller ej. Køb din billet på nfc.eventii.dk.

Herunder får du et overblik over, hvad der sker i løbet af i morgen.

Store Legedag med Brizze

Kl. 11:00 åbnes der til Store Legedag i NFC Syd, hvor vi i samarbejde med Spar Nord har sørget for masser af hyggelige aktiviteter for familien.

Oppustelig fodboldbane, hoppeborg, rodeotyr, fodbolddart og ikke mindst masser af fodbolde, er hvad der venter alle glade børn, der kigger forbi den Store Legedag.

NFC-spillerne Jacob Egeris, Marcus Backmann og Jeppe Rasmussen kommer ligeledes forbi og giver autografer, inden at de helt sikkert også er til at lokke med på den oppustelige fodboldbane.

Den verdenskendte boldkunstner og Youtube-stjerne Brizze kommer ligeledes, og han vil hygge med børnene, indtil at han giver et show fra 13:00 til 13:30.

March med Brizze mod Lollands Bank Park

Efter Brizze-showet kl. 13:30, går Brizze forrest i en march mod Lollands Bank Park.

Alle børn til og med 17 år, der går med i marchen har gratis adgang til kampen i Lollands Bank Park.

Vi gør opmærksom på, at voksne skal have billet, og den kan købes på forhånd på nfc.eventii.dk, så ikke man skal i billetvognen før kampen.

Vi håber, at så mange som overhovedet muligt vil gå den korte vej ned til stadion, så vi sammen kan male byen blå, inden at det går løs på stadion mod Vendsyssel FF.

Selfies og autografer fra Brizze

Kort efter ankomst til stadion, vil Brizze tage plads i Spar Nord-området under måltavlen i Lollands Bank Park.

Her vil Brizze give autografer og tage selfies med alle, der skulle have lyst til det.

Vi gør opmærksom på, at det ligeledes først er muligt at få autografer og selfies fra Brizze på stadion, da vi har et pakket program op til marchen.

Der vil være autografkort med Brizze til de første og forhåbentlig alle, men vi kan ikke garantere, at der er nok. Vi opfordrer derfor til, at man indfinder sig hos Brizze tidligt.

Brizze vil give autografer og tage selfies frem til kampstart.

Konkurrence om eksklusivt møde med Brizze i Loungen

Spar Nord har været en vigtig medspiller i skabelsen af den store festdag for fodbolden på Lolland-Falster, og de har ovenikøbet sørget for en konkurrence, hvor man kan vinde et eksklusivt møde med Brizze og vinde merchandise.

Alt du skal gøre er at deltage på følgende link: https://sparnord.typeform.com/brizze

Deltager du er du med i konkurrencen om et møde md Brizze kl. 15:05 i Loungen, hvor han vil overrække præmier og give autograf på dem, hvis man har lyst til at få det.

Fri fadøl til de voksne

Der er masser af ting på programmet for børnene på lørdag, men også de voksne har lidt at glæde sig til.

Der er således sørget for gratis fadøl i Lollands Bank Park fra 14:00 til 15:00.

De eneste regler er, at man minimum skal være 18 år, og at man kun kan hente to fadøl ad gangen.

Pop-up boder i Lollands Bank Park

Når først man har været til Store Legedag, gået march med Brizze og måske fået den første fadøl, vil man kunne tage turen rundt i Lollands Bank Park og smage på delikatesser.

Vi får således besøg af Bælg og Østergaard Vinmageri, der begge vil have en lille pop-up bod, hvor man kan smage deres produkter.

Bælg leverer 100% plantebaserede snacks overtrukket med lækker chokolade. Du kan læse mere om Bælg her.

Østergaard Vinmageri er en lokal virksomhed fra Stokkemarke, og de producerer håndlavede specialvine på lokalt dyrkede druer og frugt. Du kan læse mere om Østergaard Vinmageri her.

Fan:zonen holder åbent

Udover det store arrangement med Spar Nord, har Fan:zonen vanen tro også åbent fra 13:30.

I Fan:zonen vil der som altid være DJ og mulighed for at købe koldt at drikke.

Vejret tegner desuden til at blive fremragende, hvorfor der er rigtig god grund til at slå sig ned på det grønne areal og nyde atmosfæren udenfor Lollands Bank Park.

Kom på stadion og støt BROEN

Når Nykøbing FC lørdag eftermiddag tager imod Vendsyssel i Lollands Bank Park, er det ikke kun Nykøbing FC, som man kan støtte fra tribunen.

Spar Nord giver således 1,- kr. pr. tilskuer, der kommer i Lollands Bank Park for at støtte landsdelens landshold mod Vendsyssel FF.

Skulle vi ramme 2000 tilskuere sørger Spar Nord for at double beløbet, således at der går 4000,- kr. til BROEN Lolland og BROEN Guldborgsund.

Programmet:

11:00: Stor legedag i NFC Syd med besøg fra Brizze

13:00: Brizze-show i NFC Syd

13:30: March med Brizze fra NFC Syd til Lollands Bank Park

14:05: Autografer og selfies med Brizze i Lollands Bank Park

14:00-15:00: Fri fadøl for de voksne på stadion

14:00 – 16:45: Smagsprøver på stadion v/Bælg og Østergaard Vinmageri.

15:00: Kampstart!