Nykøbing FC – Aarhus Fremad

Lollands Bank Park

HJEMME

søn 13 oktober 2024 15:00

2. Division

Seneste nyt

Debutanten Thor: Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre debut

af

Thor Høholt debuterede i midterforsvaret mod OB, og han mener selv, at han ikke kunne have fået en bedre debut.

Startopstillingen var ung – rigtig ung – da Nykøbing FC i går bød Superliga-holdet OB op til dans i Lollands Bank Park.

Startopstillingen havde en gennemsnitsalder på 21,7, og debuterende Thor Høholt var med sine 21 år med til at trække det snit ned.

De unge drenge leverede dog varen, og det galt ikke mindst også Thor Høholt, som efter kampen glædede sig over sejren og debuten.

– Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre debut. Det var bare pisse fedt i en mega fed kulisse. Der var rigtig mange, der præsterede på et meget højt niveau, og det gjorde også, at vi i sidste ende kunne tage sejren.

Høholt dannede makkerpar med Kasper Jensen i det centrale forsvar, og det var en god oplevelse for midterforsvareren.

– Jeg synes, at vi havde godt styr på det i midterforsvaret. Det var lidt hårdt at spille sammen med Kasper, fordi han er så god til at skubbe linjen op, og det kostede også lidt krampe til sidst, men det er det hele værd, griner Thor, inden at han uddyber om kampens forløb.

– Vi gik ind til kampen med en stor tro på, at vi kunne vinde, men det er klart, at da Hassan banker bolden op i krogen, så er det en lykkefølelse, der rammer hele holdet, og vi fik et mentalt boost. Selvom de fik udlignet, havde vi hele tiden en følelse af, at det her var vores kamp, så det er fantastisk, at vi kunne tage sejren i sidste ende, slutter han.

Næste opgave for Thor Høholt og co. er allerede på lørdag, hvor Fremad Amager gæster Lollands Bank Park kl. 15:00.