Nykøbing FC – Aarhus Fremad

Lollands Bank Park

HJEMME

søn 13 oktober 2024 15:00

2. Division

Seneste nyt

De nye drenge i klassen: Vi er faldet utrolig godt til

af

Gustav Kjeldsen og Simon Schultz Christensen kom til Nykøbing FC forud for denne sæson, og de er faldet godt til.

Den nye sæson er nu blot få dage væk, og det betyder også, at to nye spillere snart kan få deres debut for Nykøbing FC.

Gustav Kjeldsen og Simon Schultz Christensen er således nye i Nykøbing FC-truppen, og de har nu haft en lille måneds tid med deres nye holdkammerater. Begge spillere er faldet godt ind på holdet.

– Rent socialt er jeg kommet rigtig godt ind på holdet. Drengene er gode til at få os nye ind i truppen, og jeg er blevet taget imod med åbne arme. Der er rigtig god humor på holdet, og det er også noget, som jeg synes er vigtigt, siger Gustav Kjeldsen inden, at han bakkes op af Simon Schultz Christensen.

– Jeg kom lidt senere ind i træningen end de andre, men både socialt og træningsmæssigt, har det været en rigtig fint start for mig i klubben. Jeg er faldet utrolig godt og hurtigt til både på og udenfor banen, siger den hurtige venstreback.

Hård og god opstart

Med blot fire dage til sæsonpremieren ude mod Viborg FF, kan spillerne efterhånden sætte flueben ved en god opstart.

Både Gustav Kjeldsen og Simon Schultz Christensen ser positivt på den hårde opstart og den kommende sæson.

– Opstarten har selvfølgelig været hård, som den skal være, men jeg er sikker på, at det gavner os i sidste ende. Der har været en masse løb, men det har været godt, og jeg er sikker på, at vi går en god sæson i møde. Vi har en rigtig spændende trup, og hvis vi kan få de sidste småting på plads, så tror jeg på, at vi går ud og laver en rigtig flot sæson. Jeg er i hvert fald klar til at gå ud og smadre igennem mod Viborg på søndag, fortæller Gustav Kjeldsen

– Jeg føler, at vi er et rigtig godt sted som hold. Fysisk og på træningsbanen, ser vi stærke ud, og nu handler det selvfølgelig om at få ført det med over i kamp – det er jeg meget fortrøstningsfuld omkring, at vi kan. Vi har trænet godt, og jeg er selv meget tilfreds med at være kommet til en klub med store ambitioner – det med, at man går seriøst til tingene og at der er nogle mål, men gerne vil opnå, det synes jeg passer rigtig godt til mig, siger Simon Schultz Christensen.

Sæsonstart kan ikke komme hurtigt nok

Det er ikke svært at se, at spillerne i Nykøbing FC glæder sig til at komme i gang med en ny sæson i 1. division, og spørger man de to nye drenge i klassen, så kan det da også kun gå for langsomt med at blive søndag.

– Det er pointene vi spiller for, og jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til at komme rigtigt i gang. Jeg ser meget frem til at tage til Viborg og forhåbentlig tage tre point med hjem, siger Schultz Christensen og bakkes op af Gustav Kjeldsen.

– Vi har ikke haft de bedste resultater i vores træningskampe, men det har også hængt sammen med, at vi har trænet utroligt hårdt op til kampene. Nu glæder vi os til at skulle spille kampe med helt friske ben, og så er jeg også sikker på, at vi tager til Viborg og leverer varen. Det kribler i en for at komme i gang nu.

Første kamp er på søndag, når vi 13:45 besøger Viborg FF. NordicBet har et enestående tilbud, hvor du kan komme gratis til kampen samt alle øvrige af Nykøbing FC’s udekampe i sæsonen. Se nærmere herunder og udnyt kampagnen her.