Nykøbing FC kan byde velkommen til Damgaard Byg som ny Pro Partner. Den lokale virksomhed ønsker med aftalen at bakke aktivt op om idrætslivet på Lolland-Falster og støtte op om de fællesskaber, som betyder meget for området.

Damgaard Byg beskæftiger sig primært med murer-, jord- og betonarbejde og løser opgaver for både private og erhverv – ofte i tæt samarbejde med lokale aktører. Netop det lokale fokus er en vigtig årsag til partnerskabet med Nykøbing FC.

– Vi er en lokal virksomhed, der lever af og sammen med lokalområdet. Derfor giver det rigtig god mening for os at bakke op om det lokale idrætsliv og en klub som Nykøbing FC, der samler mange mennesker og gør et stort arbejde – både på og uden for banen, siger Anders Damgaard Nielsen, murermester og indehaver af Damgaard Byg.

Hos Nykøbing FC er man glade for opbakningen fra endnu en lokal virksomhed, der ser værdien i et partnerskab.

Partnerskabet betyder, at Damgaard Byg bliver en del af klubbens Pro Partner-netværk og dermed bidrager til den fortsatte udvikling af Nykøbing FC.

Læs meget mere om Damgaard Byg her.

#SuccesSkabesSammen