
Mikkel Dahl blæser til angreb mod Vendsyssel i dagens kamp, hvor kun en sejr tæller for hele Lolland-Falsters hold.
Det er ’do or die’ i dagens hjemmekamp Vendsyssel, hvor kun en sejr tæller for at holde håbet om overlevelse i NordicBet Ligaen i live.
Angriber Mikkel Dahl og resten af truppen er helt klar over de forudsætninger, hvorfor nummer 11 blæser til angreb.
– Ingen på holdet er i tvivl om, hvad der skal ske i dag. Vi skal ud og have den sejr, så vi i det mindste selv kan holde håbet i livet. Vi skal ikke spille naivt, men det er klart, at vi skal ud over stepperne, så vi kan få de tre point.
– Vi har fået fænomenal opbakning i foråret selvom, at vi ikke har præsteret, og det skal vi sgu ud og betale tilbage i vores sidste hjemmekamp. Hverken tilskuere eller Vendsyssel skal være i tvivl om, hvor meget vi vil vinde den her kamp, siger en tydeligt klar Mikkel Dahl.
Der er kampstart 13:00 i CM Arena.