Manager Claus Jensen er smittet med Covid-19, hvorfor han ikke vil være til stede ved morgendagens træningskamp mod Hillerød.
Når Nykøbing FC i morgen spilles årets første træningskamp, bliver det uden manager Claus Jensen på sidelinjen, da han er konstateret smittet med Covid-19.
Trup og stab har siden sin tilbagevenden fra julepausen minimeret indendørsaktiviteter og derudover taget nødvendige foranstaltninger, hvorfor managerens positive test også pt. er den eneste omkring holdet.
Klubbens kommunikationschef er ligeledes smittet, hvorfor dækningen af morgendagens træningskamp desværre bliver begrænset.
Vi vil bestræbe os på at bringe resultatet hurtigst muligt her på nykobingfc.com.
Tre gange 45
Kampen mod Hillerød er som tidligere nævnt årets første træningskamp, og det bliver i et format, hvor der spilles tre gange 45 minutter.
Der vil derfor blive masser af tid til unge spillere, som dermed kan få mulighed for at vise sig frem i NFC Syd.
Påtænker du at kigge forbi til kampen, gør vi opmærksom på, at der jf. myndighedernes retningslinjer vil blive stillet krav om et gyldigt coronapas.
Kampen spilles kl. 12:00 i NFC Syd.