Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Claus Jensen: Vigtigt at bygge videre på det ene point

af

Manager Claus Jensen havde det lange lys på efter kampen, da han pointerede vigtigheden af trods alt at bygge videre på fire point i de seneste to kampe.

Ambitionen var tre, men Nykøbing FC og manager Claus Jensen måtte lørdag eftermiddag nøjes med et enkelt point efter en tæt kamp mod Hillerød.

Efter kampen var manageren meget reflekterende over præstationen og pointerede vigtigheden af at bygge videre på den pointmæssige stime, der er igangsat.

– Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke vinder i dag, men nogle gange er det også vigtigt at kunne tage det ene point, når man ikke formår at lukke kampen ned til egen fordel.

– Jeg synes godt, at vi kan bruge det ene point. Vi ville gerne have haft tre, og det var også ambitionen at få det, men der er ingen, der skal være i tvivl om, hvilken sæson det er, vi er i. Det er meget vigtigt ikke at tabe sådan en kamp. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at vinde, og når nu vi ikke kunne det, så måtte vi nøjes med uafgjort og bygge videre på den lille stime, som vi nu har sat sammen, siger Claus Jensen.

Nykøbing FC dominerede stort i første halvleg, imens gæsterne fra Hillerød var mest dominerende i anden halvleg. Det var da også især anden halvleg, som Claus Jensen så plads til forbedringer i.

– Der er ingen af os, der tænker, at uafgjort var det, vi havde håbet på, og man må sige, at det var to vidt forskellige halvlege, vi spiller i dag.

– Det er længe siden, at vi har skabt så mange chancer, som vi gjorde i første halvleg, og det er naturligvis positivt. Det handler om, at vi skal have lukket det ned, for det er sjældent, at man i den her række dominerer fra start til slut.

– Det blev lidt for meget tjubang-fodbold i anden halvleg. Vi skal kigge på os selv og sige, at vi skal være bedre til at få kampen over på vores præmisser. Vi har et hold, der er dygtigt nok til det. Jeg synes, at vi arbejder hårdt, men vi skal være bedre til at holde fast på bolden. Der må vi dog også give lidt mere cadeau til Hillerød, der spillede en god kamp i dag.

– Det var en rigtig NordicBet Liga-kamp, der er præcis lige så tæt, som man kan forvente. Det forventer vi også, at det bliver i næste weekend og weekenden efter det. Sådan var det ikke i starten af sæsonen, og jeg hæfter mig ved, at vi nu er et sted, hvor vi føler, at der er noget til os i hver eneste kamp. Det er vigtigt, slutter Jensen.

Næste opgave for Claus Jensens mandskab er på tirsdag, hvor Næsby venter i pokalturneringen. Herefter venter der en udekamp mod Fremad Amager i NordicBet Ligaen.