Seneste nyt

Claus Jensen: Skal se truppen an

af

Manager Claus Jensen glæder sig til opstartens første kamp, hvor der bliver spilletid til det meste af truppen.

Efter et par ugers træning gælder det i dag opstartens første træningskamp, når vi gæster Superliga-nedrykkerne fra Lyngby kl. 12:00.

Grundformen er blevet finpudset i opstartens første fase, men nu skal også kampformen testes, og det er noget, som langt størstedelen af truppen får lov til at gøre i dagens kamp.

– Vi har i den første tid haft fokus på det fysiske, men i og med, at drengene kun har været kortvarigt væk fra træningsbanen, så har det allerede set godt ud, siger Jensen inden, at han fortsætter.

– I dagens kamp handler det om at få set truppen an, og der kommer givetvis en masse udskiftninger undervejs. Jeg synes, at truppen har set skarp ud i den første tid efter ferien, så vi glæder os naturligvis alle til at komme ud i kamp igen.

Til dagens kamp har NFC tre prøvespillere med i form af Elias Gärtig og målmændene, Morten Bank og Alexander Jensen.

Der er kampstart kl. 12:00 i Lyngby.