Manager Claus Jensen ser frem mod aftenens kamp mod Fredericia, hvor han gerne ser en helstøbt præstation og en gentagelse af de 90 første minutter mod SønderjyskE.
Skuffelsen efter sidste weekends kamp mod SønderjyskE er behandlet og lagt væk, og forude venter der i aften en udekamp mod FC Fredericia.
Nu er fokus ifl. manager Claus Jensen på, at der bygges videre på de gode 90 minutter, der fik forud for, hvad han selv kalder et surrealistisk kollaps i slutminutterne.
– Det var surrealistisk. Vi brugte 10 minutter i mandags på at snakke det igennem, og det var vigtigt. Derefter blev vi enige om at proppe de sidste fem-seks minutter ned i en kasse og så fokusere på de gode 90 minutter, der havde været forinden. Vi er videre, og det skal man hurtige kunne komme som fodboldspiller og træner.
– Vi skal arbejde rigtig, rigtig hårdt for tingene i øjeblikket, så det fortsætter vi med at gøre. Vi tror på, at det vender, og at det hårde arbejde betaler sig på sigt.
– I starten af sæsonen havde vi nogle præstationer, hvor vi ikke var tilfredse med, hvor vi var. Men fodbold handler også om de relationer, der er inde på banen og holdets fysiske forfatning, og de ting, synes vi er på plads nu. Derfor handler det også om at gå ud og sætte den standard, som vi gjorde i 90 minutter mod SønderjyskE.
– Fodbold viste i sidste uge fra sin mest ubarmhjertige side, men det er fodbold, og vi er videre nu. Vi glæder os til aftenens kamp, siger Jensen.
Nykøbing FC plejer mildest talt at spille meget målrige kampe mod FC Fredericia, og vi skal 12 indbyrdes opgør tilbage for at finde en kamp med mindre end tre mål.
Claus Jensen forventer da også en ny underholdende kamp, men sigtekornet er sat ind på at levere en helstøbt indsats.
– Fredericia er en modstander, som vi typisk spiller meget åbne kampe mod. Både Fredericia og os vil jo gerne spille offensivt, og det plejer også at være meget målrigt. Men vi har fokus på vores egen præstation og på, at gå ud og levere, som vi gjorde i langt størstedelen af kampen i sidste weekend.
– Der kommer nogle kampe nu, som er ekstremt vigtige ift. det mål, som vi har sat os før sæsonen, der lyder på, at vi fortsat skal etablere os i rækken. Så det er klart – fokus for os lige nu er, at vi skal ud og have nogle point på tavlen, og det må meget gerne allerede være i aften.
Der er kampstart kl. 18:30, og du kan vanen tro se kampen på Viaplay, lytte med på Radio Sydhavsøerne eller følge kampen via vores egen liveopdatering på Facebook.