Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Claus Jensen: Det ene point er super vigtigt

af

Manager Claus Jensen var efter dagens kamp glad for comebacket og ikke mindst det ene point. Samtidig havde han stor ros til fansene for at skabe en fantastisk stemning.

Nykøbing FC var nede i sækken, men efter et fantastisk comeback blev 0-2 vendt til 2-2, hvorfor der kunne noteres et enkelt point i sæsonåbneren.

Efter kampen var Claus Jensen super tilfreds med sit mandskab.

– Jeg er super glad for kampen, og jeg synes faktisk, at det især var første halvleg der var god for os. Der var selvfølgelig nogle ting på den defensive del, som vi skal kigge på, men jeg synes, at vi spillede rigtig god fodbold. Vi var farlige, skabte chancer og fik så et fantastisk comeback.

– Kampen startede ikke, som vi havde drømt om, men jeg synes, at vi fik meget bedre styr på det, og jeg synes, at vi primært sad på kampen selvom, at de naturligvis var rigtig farlige på omstillingerne. Vi havde nogle boldtab, som jeg ikke tror, at vi laver om en uges tid eller to, siger Jensen, inden at han fortsætter.

– Jeg tænker, at det var en fantastisk kamp at se udefra og god reklame for, at vi nu er i gang igen.

2-2-resultatet betyder, at Nykøbing FC er på tavlen i tabellen, og det skal man ifølge manageren ikke undervurdere betydningen af.

– Det ene point er super vigtigt. Hvert eneste point er væsentligt, og hver gang der er et point at tage, så skal vi tage det. Det er et godt mindset at have. I sidste sæson fik vi kun ét point mod Fredericia – det fik vi allerede i dag, så jeg synes, at vi er kommet rigtig godt i gang med den nye sæson, fortæller han.

Kampen i dag var præget af fantastisk stemning fra tribunen, og Nordkurven bakkede op i både tykt og tyndt i løbet af kampen.

Efter kampen havde Jensen da også ros til dem og den generelle opbakning i Lollands Bank Park.

– Der var fantastisk stemning i Lollands Bank Park. Nordkurven var formidable i dag, og jeg synes, at det var en helt forrygende dag på stadion. Jeg glæder mig til, at vi gør det hele igen allerede om en uge, slutter Jensen.

Nykøbing FC spiller hjemme igen allerede næste lørdag, hvor Hvidovre gæster Lollands Bank Park.

Du kan købe din billet på nfc.eventii.dk.