Seneste nyt

Cheftræneren: Vigtigt at slutte godt af

af

Brian Rasmussen ser frem til årets sidste kamp, hvor han og truppen for alt i verden vil slutte 2019 godt af.

Der resterer én kamp i 2019 inden, at der er dømt vinterpause for divisionsholdet.

Det er dog langt fra ferie, flæskesteg og nytårsforsæt, der præger cheftræneren tankegang endnu. Her er der fuld fokus på, at sæsonens skal sluttes godt af.

– Vi skal ud og give alle et indtryk af, hvad Nykøbing FC er for et hold. Vi viste i starten af sæsonen, hvad vi rummer, og vi synes ikke selv, at den seneste tids resultater afspejler vores evner. Nu skal vi ud og bevise, at vi har mere i os, og vi skal for alt i verden slutte af med en præstation, der giver en god fornemmelse vinteren over, siger Brian Rasmussen.

Nykøbing FC har mødtes to gange i denne sæson. Første gang i sæsonåbneren, hvor det blev til en overbevisende 3-1-sejr til Nykøbing FC, og anden gang i pokalturneringen, hvor HB Køge tog en sen 1-0-sejr efter en tæt kamp.

De to hold har netop for vane at spille tætte kampe, og det er også det kampbillede, som cheftræneren forventer i aftenens kamp.

– HB Køge er inde i en rigtig god stime, men vi ved også, at de her kampe mod HB Køge traditionelt lidt lever deres eget liv. Det er det hold, der er mest klar på dagen, som snupper de tre point. Det bliver tæt og intenst, så vi skal være klar til at slås for hver eneste centimeter på banen, slutter Rasmussen.

Der er kampstart i aften kl. 18:30 i Køge.