Kontorforsyningsvirksomheden Boresko er nyeste skud på stammen i Nykøbing FC’s netværk.
Endnu en ny partner har meldt sin ankomst i Nykøbing FC’s partnernetværk.
Denne gang er det Boresko, der er en moderne kontorforsyning, der udover kontorartikler leverer en lang række andre ydelser til kunder.
Sælger hos Boresko, Henrik Jørgensen, udtaler;
– Vi er rigtig glade for nu at være kommet ned i Nykøbing FC’s netværk. Vi har hørt meget godt om det, og vi ser meget frem til at deltage ved både førkampsarrangementer og øvrige partnerarrangementer.
Netop Henrik Jørgensen har en fortid på Lolland-Falster, hvor han tilbage i 1994 spillede et enkelt år for Nykøbing F. Alliancen. Her blev han afløst af en vis Claus Jensen, men Henrik Jørgensen glæder sig over at være tilbage i klubben sammen med Boresko.
– Der er ingen tvivl om, at jeg har et hjerte for Nykøbing FC, så det er fantastisk, at vi i Boresko nu kan kalde os partnere med NFC. Nykøbing FC har nogle fantastiske værdier, og dem vil vi rigtig gerne være med til at støtte op omkring imens, at der naturligvis skal netværkes til den helt store guldmedalje, siger Jørgensen.
Du kan læse meget mere om Boresko her.