Seneste nyt

Bonde: Fedt at synge sejrssangen igen

af

Jakob Bonde kunne sammen med resten af holdet synge sejrssangen efter dagens 1-0-sejr over FC Roskilde, og det skyldtes ikke mindst en god defensiv indsats.

Der blev sunget højt i Nykøbing FC omklædningsrum efter dagens 1-0-sejr mod FC Roskilde.

Forløsningen var tydelig, og ifølge forsvarsspiller Jakob Bonde var dagens sejr da også en ekstra dejlig en af slagsen.

– Det var en rigtig forløsende sejr for os. Det var fjerde kamp i foråret, så det var også ved at være på tide med en sejr. Jeg synes, at det var en stor sejr for holdet, og det var en holdindsats, som vi både kan være stolte af og tage med os videre, fortæller Jakob Bonde.

Jakob Bonde spillede en god defensiv kamp sammen med resten af forsvaret samt Sebastian Olsen inde på stregen, og stopperen er da også meget tilfreds med, at nullet blev holdt.

– Det betyder alt for os i defensiven at holde nullet. Det er vores opgave at sørge for, at der ikke går mål ind, så vi som minimum er sikret ét point, og det gjorde vi i dag. Jeg synes, at det var meget bedre i dag end senest mod Thisted, bemærker Bonde inden, at han glæder sig over at have fået lov til at synge efter kampen.

– Det var fedt at stå og synge sejrssangen igen. Det var ved at være et stykke tid tiden, og jeg er bare super glad for, at vi snuppede alle tre point.

Det var anden gang i fire kampe i foråret, at nullet blev holdt for Nykøbing FC.