Nykøbing FC og Jyske Bank fortsætter det gode og mangeårige partnerskab.
I Nykøbing FC er vi begunstiget med en masse fantastiske partnere, der både vil NFC og lokalområdet det absolut bedste.
En af disse er Jyske Bank, og det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at vi fortsætter samarbejdet.
– Vi er utroligt glade for, at vi fortsat er med på den her fantastiske rejse, som Nykøbing FC er på, og vi er samtidig meget tilfredse med at fortsætte i NFC’s netværk, som vi oplever, er i en rigtig god udvikling. For os er det rigtig vigtigt at bakke op om landsdelens sportslige flagskibe, og vi var derfor ikke i tvivl om, at vi skulle fortsætte vores engagement i NFC, siger leder Lars Vestergaard.
Nykøbing FC har som mange andre fodboldklubber og virksomheder haft Covid-19 tæt inde på livet, og for Jyske Bank var det da også vigtigt at vise opbakning i en økonomisk vanskelig tid.
– Vi har været med i NFC i efterhånden en del år, og vi har været rigtige glade for at se den udvikling, som klubben har været i. Derfor var det også vigtigt for os at støtte op i en periode, hvor der kunne være et ekstra behov for det, siger Lars Vestergaard.
Kommerciel direktør i Nykøbing FC, Søren Barslund, glæder sig ligeledes over aftalen.
– At vi vækster på partnersiden, er alfa og omega for, at vi kan blive ved med at udvikle os som fodboldklub. Det er derfor utrolig glædeligt, at vi fortsat har en trofast partner i form af Jyske Bank med på rejsen.
Du kan læse mere om Jyske Bank her.