Fremad Amager – Nykøbing FC

Sundby Idrætspark

UDE

fre 15 november 2024 18:00

2. Division

Seneste nyt

Blach: Nyder opstarten og spilletiden

af

Det er blevet til masser af spilletid for unge Jacob Blach i opstarten, og han glæder sig over de mange minutter i træningskampene.

18-årige Jacob Blach blev i en meget ung alder hevet op i NFC’s førsteholdstrup.

Årsagen var klar – potentialet er kæmpestort og på trods af den unge alder, er Jacob Blach allerede en yderst moden spiller både på og udenfor banen.

Siden oprykningen til NordicBet Ligaen er det dog ikke blevet til meget spilletid for Blach, men det er ikke noget, der stresser den solide midterforsvarer, der for et par år siden, var med til at vinde U17-pokalturneringen med NFC.

– Man vil selvfølgelig altid helst spille, og det er noget, som jeg arbejder for hver dag, kommer til at ske. Man skal aldrig stræbe efter en startplads. Men når det er sagt, så er jeg meget bevidst om, at jeg skal suge til mig og være tålmodig. Der er en masse fantastiske og rutinerede forsvarsspillere i den her trup, som jeg kan lære meget af, og det gør jeg hver eneste dag til træning, siger Toreby-drengen Blach, inden at han fortæller om vinteropstarten.

– Vinteropstarten har været rigtig god for mig, synes jeg. Det er blevet til en del spilletid, og i sidste ende er det jo også en stor del af min udvikling.

Student til sommer

Jacob Blach er en del af sportslinjen i Nykøbing FC, hvor en stor del af klubbens U19-hold til dagligt får enten deres STX eller HHX-uddannelse sideløbende med, at de kan passe deres træning.

Til sommer får Blach sin hue som bevis på, at han er student fra Handelsskolen i Nykøbing Falster, og herefter kan han indgå endnu mere i førsteholdets træninger. Det glæder den talentfulde midterforsvarer sig til.

– Det er fantastisk at være en del skolelinjen, og uden den var det rigtig svært at holde fodboldambitionerne ved lige. Det er heldigvis ikke et problem nu, siger Blach, som dog ikke lægger skjul på, at han glæder sig til at blive student.

– Jeg glæder mig til at få huen, og til at jeg herefter fuldt ud kan fokusere på fodbolden. Det bliver fedt at kunne lægge al min energi i min fodboldmæssige udvikling.

Forventer en god kamp

Jacob Blach er med i dagens træningskamp mod HIK, og her ligger der igen spilletid og venter for den unge forsvarsspiller.

Blach forventer endnu en god træningskamp med masser af minutter i benene til hele truppen.

– Jeg synes, at vi har spillet nogle fine træningskampe indtil videre, og selvom at vi har manglet en del folk, så har vi haft et godt udtryk. Alle har vist sig godt frem.

– Vi så sidste år, at HIK er et rigtig godt fodboldhold, der ligesom os selv gerne vil spille teknisk fodbold. Så jeg er sikker på, at det både bliver en seværdig og god forberedelseskamp for os, slutter han.

Det er i dag klokken 12:00, at Jacob Blach og resten af NFC-mandskabet spiller mod HIK. Kampen spilles i NFC Syd og er åben for tilskuere.