Seneste nyt

Billetinfo til Nykøbing FC – Hvidovre IF

af

Sæsonkortholdere og partnere prioriteres fortsat til weekendens kamp, hvorefter de resterende billetter ryger i løssalg på stadion. Til søndagens kamp vil der derfor ikke være fysiske billetter til afhentning.

Til weekendens vigtige hjemmekamp mod Hvidovre IF, vil der ikke skulle afhentes eller reserveres fysiske billetter for at kunne komme i CM Arena.

Der vil i stedet være salg i hovedindgangen som pre corona-krisen, men fortsat i et begrænset omfang. Der vil således blive sat mellem 200-250 billetter til salg på dagen.

Årsagen til det begrænsede antal findes i, at partnere og sæsonkortholdere fortsat prioriteres.

Der vil derfor blive lagt ’billetter’ til side til vores sæsonkortholdere, som i denne omgang blot skal vise deres fysiske sæsonkort i hovedindgangen for at få adgang. Vi opfordrer dog fortsat til, at man kommer i god tid.

Ungdomskort og medhjælperkort vil fortsat ikke virke til denne kamp.

Salget til denne kamp vil derfor være efter ’først til mølle-princippet’ for alle, som ikke er enten sæsonkortholdere eller partnere. Vi råder derfor folk til at komme i god tid for at være sikker på at få en plads til den vigtige kamp.

Vi forbeholder os derfor ligeledes retten til at stoppe med at lukke folk ind, når vi når grænsen for de 500, som vi må være på stadion.