
I morgen starter julemåneden og det betyder igen i år en NFC-julekalender på hjemme- og Facebookside. Årets tema er Nykøbing FC’s historie sideløbende med en masse konkurrencer, hvor der er flotte præmier fra partnere.
1. januar fylder Nykøbing FC 25 år, og årets julekalender indeholder derfor et element af historieundervisning om klubben, som vi alle holder så meget af.
Årets julekalender vil nemlig tage udgangspunkt i de største øjeblikke i Nykøbing FC’s snart 25-årige historie.
I Nykøbing FC har vi dog samtidig en masse trofaste partnere, der vanen tro er i julehumør og derfor står klar med flotte præmier, der kan vindes på vores Facebookside.
Det handler derfor om at hold et skarpt øje med især vores Facebookside fra i morgen af, hvor vi allerede nu godt kan afsløre, at vi lægger ud med en konkurrence.
Vi håber, at i har lyst til at følge med og ikke mindst deltage i konkurrencerne om de mange flotte præmier.