Der var masser af smil, fodboldglæde og gode grin, da Nykøbing FC i sidste uge lagde vejen forbi Møllebakkeskolen i Horreby.
Her ventede en flok forventningsfulde og glade børn i SFO’en, som fik en lidt anderledes eftermiddag, da Ole Jakobsen og Jeppe Rasmussen kiggede forbi til en hyggelig omgang fodbold og FIFA.
middag fyldt med gode snakke, grin, highfives og ikke mindst muligheden for at komme lidt tættere på nogle af de spillere, man måske normalt følger fra sidelinjen i Lollands Bank Park.
Nykøbing FC er mere end resultater
Besøget på Møllebakkeskolen er et godt eksempel på, hvad Nykøbing FC også gerne vil være. En klub, der ikke kun samler mennesker omkring fodbolden på kampdagene, men som også ønsker at være en aktiv del af det lokalsamfund, vi er en del af.
For fodbold handler om meget mere end resultater, tabeller og point. Det handler også om fællesskab, relationer og de oplevelser, der kan skabe glæde og minder – både på og uden for banen.
En stor tak til Møllebakkeskolen for at tage imod os og til alle børnene i SFO’en for at være med til at skabe en hyggelig eftermiddag.
Vi glæder os allerede til næste gang, vi ses!
#NFCSamfund #SuccesSkabesSammen

